Historien om De Vilde Kalkuner

Vigerslev Boldklub

Syvmandsholdets oprindelse leder os tilbage til en kold vintermorgen i 1998 på McKluds, hvor en dengang noget yngre Rasmus Norup foreslog at vi skulle spille noget fodbold sammen. Situationen taget i betragtning var det dengang svært at tage forslaget alvorligt, men det viste sig hurtigt at det var andet end fuldemandssnak og tomme trusler. Rasmus fik snart ringet til gud og hver mand og vennekredsen fik besked på at finde det gamle fodboldudstyr frem og pudse de henlagte støvler - nu skulle der spilles fodbold!
Opgaven var herefter at tilmelde holdet til en turnering. Ingen af os havde begreb om hvordan den slags foregik, men Rasmus fik via Morten Rieks og Thomas Dam skabt kontakt til Vigerslev Boldklub, der havde tilmeldt et syvmandshold til DAI's turnering som de ikke var i stand til at stille. Sjældent har lykken tilsmilet et fodboldhold i denne grad. Vi fik en hjemmebane og ikke mindst en klub med en sjæl og ånd, der som syvmandsholdet, brænder for fodbold og hygge. Vi følte os velkomne og hjemme fra det første skridt ind over dørtærsklen og hvad der var tænkt som et proformaægteskab udviklede sig hurtigt til et varigt sammenhold og skabte en fællesskabsfølelse som vil strække sig ud over vores aktive fodboldliv. 

Dagen kom så i foråret 1999 hvor vi skulle i gang med turneringen og det viste sig hurtigt at vennekredsen ikke ligefrem var mættet med gudsbenådede fodboldspillere. Syvmandsholdets første kamp var mildest talt ikke et kønt syn og vi blev sendt hjem med et svidende nederlag på 1-5 til et bodegahold der i snit var 15 år ældre og 40 kg tungere. Folk gik til bekendelse og det viste sig at udover Norup og jeg havde ingen på det oprindelige hold erfaring med seniorfodbold og selv vores erfaring var yderst begrænset. Til trods for holdets intentioner om hygge, druk og fodbolden som blot tredje prioritet, var præstationen på banen så skræmmende at det førte til hurtige omstruktureringer og folk blev kaldt til fra yderkanten af vennekredsen for at skabe et bare nogenlunde dueligt fodboldhold.
Præstationerne blev igennem årene løbende bedre om end de aldrig er blevet prangende.. Dengang som nu er der ingen tvivl om at der til enhver tid kunne stilles et skarpere syvmandshold, men det er og bliver ikke hensigten. Syvmandsholdet har altid været et rummeligt fodboldhold med plads til spillere på alle niveauer og fra alle samfundslag. Vi har rummet kulørte personligheder med baggrunde der strækker sig fra bankrøvere og pushere til revisorer og it-programmører. Fælles for os alle har været Vigerslevtrøjen og vi har samlet os om fodbolden. Venskabet og holdånden står dog på syvmandsholdet højere end fodbolden og de folk der ikke brillerer på banen har altid hjulpet godt med i tredje halvleg hvor vi oftest rykker afgørende fra vores modstandere. 

Der kan herske liden tvivl om at det nuværende syvmandshold er Vigerslev Boldklubs til alle tider højest uddannede hold og vi kan bruge nærved uendelig tid på at diskutere fodbold, herunder fejl og mangler i vort eget spil. Men vi har brugt mere tid begravet i bøgerne end på banen og evnerne forslår derfor ikke altid. Men der er sjældent nogen der giver op for vi er fælles om at hade at tabe - Per Lunde dog mere end os andre. Det er derfor ingen hemmelighed at de fleste sejre bliver hentet hjem på sammenhold, vilje og gejst. Til trods for vores relativt ringe kampvægt er der således ingen der på dagen matcher os fysisk og i enkelte perioder flyder spillet som om vi faktisk kunne spille fodbold.