Kampen mod LF ReUnited (Kamp 2)

2017-09-17

Skrevet af Lars Michael Skjolding.

Efter en noget sløj omgang bold over 2 kampe skulle kalkunerne igen i kamp og denne gang i en sen aften kamp mod LF ReUnited. Inden kampen var der lagt op til at dette var en af de kampe hvor der var krav om sejr. Med en del regn i løbet af dagen var det nogle halv trætte og våde gutter der fik indfundet sig i klubhuset den obligatoriske time inden kampstart (selvfølgelig kom Fabian Berg lidt senere, man er vel VIP). Men som folk indfandt sig og fik klædt om begyndte humøret så småt at stige og hele holdet var indstillet på en sejr når de nu alligevel havde kæmpet sig ud i de sene aftentimer for at spille lidt bold.

Trods store mængder regn i løbet af dagen var kunstbanens beskaffenhed ikke til at klage over og begge hold fik indfundet sig på grønsværen. Hele tre gæstestjerne var at finde på holdet Claus Christiansen, John Puma og Krostiw, først nævnte skulle vise sig at blive kampafgørende. Kalkunerne startede stille og roligt ud og fik langsomt føling med bolden, men som et lyn fra en klar himmel kom LF ReUnited foran på et langskud der i det våde vejr var svær at kontrollere for Lucas Johannesson i målet (1-0 til LF ReUnited). Morten Westh havde noget bøvl med storetåen (??!?!?!) og måtte lade sig udskifte med Claus Christiansen der tog plads på en uortodoks forsvars position. Ikke mange minutter efter skulle det dog vise sig at være en klog beslutning, Claus Christiansen laver et raid op igennem banen og kommer via en 1-2 kombination til baglinjen og får fra en umanerlig spids vinkel sparket bolden hårdt ind på LF ReUniteds målmand hvorefter den sjutter i kassen - kalkunerne var med igen 1-1 !
Efter lidt skamysler og hård kommunikation i bagkæden, hvor en synes der skulle spilles hurtigere og en synes at det egentlig gik meget fint med at holde på bolden finder Danny Ambus Andersen og Morten Westhfælles fodslag med et fint sideskift fra Danny Ambus Andersen til Morten Westh der på fornemmeste vis kanonere bolden ind bag en sagesløs LF ReUnited keeper, hvad end der skete med storetåen på bænken er uvist, men tordenstøvlen var i denne situation i hvert fald skruet rigtigt på (1-2 til kalkunerne) ! En noget bizar jubelscenen affødte dog lidt mumlen om cum-shot på sidelinjen, men et mål er et mål.

Resten af kampen hang LF ReUnited efter i stort set alle facetter af spillet, kalkunerne væltede sig i chancer men fik ikke omsat dem til det afgørende mål før Claus Christiansen igen viste koldblodighed og ene mand driblede op og sparkede bolden ind - et vigtigt mål til 1-3 der definitivt lukkede kampen. I de døende minutter diskuterede LF ReUnited målmanden og deres bagerste mand om det ikke var lidt ufortjent og at de da klart havde haft store chancer nok til at kunne vinde kampen ... For folk der så kampen lader vi bare lige den kommentar stå hen.

Med sejren indfinder kalkunerne sig på en øjeblikke 3. plads, 5 point efter de grønne bude der dog har spillet en kamp flere.

Vi ser frem mod næste kamp der allerede spilles d. 19 september mod FC Boldklub

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang